Spis sammen i Skagen inklusiv foredrag af Rikke Nielsen ”Lykke Liga”

Skagen Kultur- og Fritidscenter, Skagen

tor 20 aug 2020 17:30

Skagen Kultur og Fritidscenter inviterer til “Spis sammen” Arrangement.

Torsdag d. 20. august kl. 17:30.

En ny og spændende udgave af spis sammen konceptet krydres med et foredrag af Rikke Nielsen ”Lykke Liga” og hendes fantastiske rejse.

Sådan blev jeg en rigtig vinder!

Rikke Nielsen fortæller i dette livsbekræftende og inspirerende foredrag om hendes livs store udfordringer: en kræftknude og et barn født med Downs syndrom, og hvordan hun imødegik dem og kæmpede sig tilbage.

Efter en operation blev Rikke Nielsen erklæret rask, og derefter viede hun sin tid til sit livs projekt: Kidz – et håndboldhold for udviklingshæmmede børn, som hendes egen datter Magda. Rikke startede holdet, fordi hun savnede et fritidstilbud til datteren.

Heldigvis var det ikke kun Rikkes familie, der manglede et hold til deres datter, det gjorde mange andre i Aalborg og omegn også. Deraf startede Rikke i samarbejde med I.H. Aalborg og Nøvling IF Kidz-holdet, som i dag består af 40 børn.

I foredraget fortæller Rikke om den måde, hvorpå hun har gjort drømme til virkelighed og ambitionen om at spille stævner med Kidz-holdet og inspirere andre klubber i Danmark til også at starte op. Et projekt som er blevet til Lykke Liga med stor medie bevågenhed og stor almen interesse.

Et motiverende foredrag ud over det sædvanlige, som vil inspirere unge, ældre, klubber, foreninger, forældre, og frivillige ildsjæle.

Program:

Torsdag d. 20 august.
17.30 Dørene åbnes for personer med spisebillet.
18.00 Menu: Marineret helstegt kalkunbryst, med stegte grøntsager og små kartofler.
19.30 Dørene åbnes for personer med foredragsbillet uden spisning.
20.00 Foredrag med Rikke Nielsen
21.30 Tak for i aften ...
Pris pr. person 200,00 kr. For billet til foredrag MED spisning
Pris pr. person 125,00 kr. For billet til foredrag UDEN spisning
Begrænset antal spisebilletter.

Dette arrangement har fundet sted

Sikker, online billetbestilling leveret af
Billetshop

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger